Indkaldelse til informationsmøde vedr. vores kloakkering

I forbindelse med vores vej renoveringsprojekt, har Furesø Egedal Forsyning i løbet af foråret lavet en videogennemgang af vores kloakker. Og efter en længere analyse, er de nu kommet tilbage til os med resultatet. Derfor har vi inviteret dem til at komme til et informationsmøde, hvor de som eksperter kan præsentere hvad de har fundet, og hvad der skal gøres for at komme videre herfra.

Derfor indkalder bestyrelsen til informationsmøde vedr. renoveringen af vores kloakker.

Tirsdag d. 29. november kl. 18.30 – 20.00
Lokation: Gedevasevang, Hestetangsvej 30A (indgang og parkering i gården)

Furesø Egedal Forsyning vil præsentere resultatet af deres videooptagelse af vores kloakker, og deres forslag til renovering af kloakkerne på Dyssevangen. Kort fortalt er vores kloakker i meget dårlig stand, og vil kræve ganske omfattende arbejde for at kunne håndtere de fremtidige forventede nedbørsmængder. Umiddelbart vil Forsyningen foreslå een løsning for stikvej nr. 1, og en anden løsning for stikvej nr. 2 og 3.

Bemærk at dette er en indkaldelse til et informationsmøde, og ikke en ekstraordinær generalforsamling hvor der skal stemmes.

/Bestyrelsen og vejudvalget

Skriv et svar